Misdannelsesscanning

Gravid uge 22

God søndag morgen, og glædelig november 🙂

Det er blevet søndag, og det betyder at jeg træder ind i uge 22 i dag. Det er så vildt, synes jeg.. Traditionen tro, kommer en update.

 

Uge 22 (21+0-21+6)

Status på mig: 

Jeg har det godt, synes jeg. Jeg kan godt mærke det faktisk er ret hårdt mentalt at være gravid.. Der er mange ting man må sige nej til fordi man er træt og har ondt i kroppen hvis man er i gang for længe. Jeg døjer også stadig lidt med halsbrand, men det er absolut til at klare. Jeg synes generelt jeg har fået det bedre, efter jeg er begyndt at kunne mærke hende sparke hver dag. Så skal jeg ikke konstant bekymre mig om, om hun nu stadig er i live derinde. Det optog meget af min hjernekapacitet i starten, og det er simpelthen så rart ikke længere at skulle bruge hver time af dagen på dét! Har fået sindssygt tydelige blodårer overalt på brystet, maven og lænden, men det er jo klart når man skal transportere så meget ekstra blod rundt i kroppen.. Crazy, hvad kroppen kan!

Status på baby: 

Ifølge appen er baby nu på størrelse med en papaya, ca 27 cm lang og lige knap et halvt kilo. Det er sgu da noget man kan tage og føle på, haha! Jeg er stadig forundret over at der er noget så stort inde i min mave. Ikke så underligt, at man føler sig mæt efter ingenting, når der ligger sådan en 27 cm fidus og trykker på det hele. <3 Baby øver sig i bevægelser og koordination, og arme og ben har de rette proportioner. Kroppen er dog stadig meget tynd, og vejer kun ca 1/7 del af sin endelige fødselsvægt. Babys ejerne er på vej ind i en periode med hurtig vækst og udvikling.

Ugens craving:

(Decaf) cappuccino! Jeg drak ikke kaffe de første 18 uger af min graviditet fordi jeg bare ikke havde lyst, men nu er lysten på forunderlig vis kommet tilbage! Jeg drikker 1 kop decaf cappuccino om dagen, og det er virkelig højdepunktet i disse dage 😉

Ugens vægt:

Jeg blev jo vejet forleden til misdannelsesscanningen, og vægten siger +2 kg siden før graviditetsvægt.

Hav en dejlig søndag. <3

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Misdannelsesscanning