Graviditetsmassage og KOM NU UD!!!

Gravid uge 38

God søndagmorgen til jer 🙂

Håber, I har en dejlig weekend.

Det har været en ok- stille uge på graviditetsfronten. Ingen ture på fødemodtagelsen eller noget.. 🙂 Jeg var jo til privat jordemoder i fredags, der skønnede hende til 2800 gram, hvilket er en fin vægt hendes alder taget i betragtning. Alle jordmødre der har mærket, har gættet på ca. 3,3 til fødslen (hvis hun fødes lige omkring terminsdato).. Spændende at se hvad det bliver. Nu er der også kun 21 dage til termin. Det føles så vanvittigt at tænke på. Jeg længes efter hende, men synes også det er skræmmende at det er lige om lidt. Jeg håber på, at hun bliver derinde til marts, så jeg lige kan blive 100% klar.. D. 3/3 er stadig mit bud 😉

Nu til ugens update..

Gravid uge 38 (37+0-37+6)

Status på baby: 

Hun vejer ca 3 kg nu, og er egentlig færdigbagt. Dvs. hvis hun bliver født i dag, er hun ikke født for tidligt, men derimod inden for terminen. Det er ret vildt at tænke på. Hun sparker derud af, er ekstremt aktiv og det er skønt at mærke. <3

Status på mig: 

Jeg har det også godt. Jeg synes det har været en bedre uge. Altså, jeg er vanvittigt træt fordi jeg ikke sover om natten, men det er som om, at efter hun har sat sig fast i bækkenet, er der kommet lidt mere plads i maven så jeg ikke får så meget halsbrand. Maven er sunket og ser også lidt mindre ud, synes jeg. Det er dog helt umuligt at finde en behagelig sovestilling, så det er med opvågning en gang i timen. Og så skal jeg tisse hele tiden, fordi hendes lille hoved trykker på min blære! Plukveerne tager til og bliver hyppigere; de gør ikke ondt, men der er virkelig, virkelig mange af dem. Tænker, at det er livmoderen der forbereder sig lidt ekstra nu her.

Ugens vægt: +0,3 kg siden sidste uge, dvs. +5 kg siden før graviditetsvægt. Jeg tror, den kommer op på ca. 6 kg.

Ugens craving: YOGHURT! Stadig.. og bananpandekager. Får dem til frokost hver dag pt 🙂

Håber I får en dejlig dag – jeg glæder mig til at opdatere jer i næste uge, når jeg skal have modningsakupunktur.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditetsmassage og KOM NU UD!!!