En dag i jordemødrenes tegn

Gravid uge 39

SHIT, hvor kommer det tæt på nu! Jeg forstår det ikke.. 14 dage til termin! Jeg er i uge 39 nu (38+0). Jeg får dagligt beskeder som går på: “Har du født?”, og hvis jeg ikke har været aktiv på Instagram i et par timer, kan jeg også lige forvente et par beskeder. Det er så sjovt at der er så mange der følger med – men jeg tror ikke nogle af dem, glæder sig lige så meget som jeg gør! 😉

Jeg er så utålmodig nu.. Vi har en ret travl uge den kommende uge, så hvis hun lige kan vente til weekenden med at komme, ville det passe rigtig fint.. Fx ville lørdag morgen passe rigtigt fint! 😀  Men hun kommer, når hun kommer, og hun er mere end velkommen. <3 Det er så vildt at tænke på, at jeg har vidst jeg var gravid siden uge 5. Dvs. i 33 uger har jeg ventet på hende, vidst at hun var i min mave.. Bekymret mig for hende og passet på min mave. Og lige om lidt er hun her, udenfor.. Hvor jeg kan holde hende og kysse hende og fortælle hende hvor højt elsket hun er. Det bliver så stort! Tænk engang, man har båret rundt på det her lille væsen, men man aner ikke hvordan hun ser ud, hvordan hun er, hvordan hun føles. Vi glæder os simpelthen så meget, og jeg føler mig så taknemmelig at jeg har så dejlig en kæreste og at vi skal have en lille baby sammen. Wauw, hvor giver livet pludselig mening! Jeg bliver simpelthen så rørt ved tanken om det der skal ske lige om snart.

Nå, nu til ugens update..

Uge 39 (38+0-38+6)

Status på mig: Jeg har det egentlig okay. Plukveerne tager virkelig til, og jeg bliver så skuffet hver gang det viser sig ikke at være rigtige veer! Jeg får også nogle vilde jag ned i inderlårene og “down there”, og jeg føler mig generelt ret udmattet. Men jeg synes jeg har haft det værre, og egentlig er det mest bare ventetiden og dén der følelse af ikke at vide om det er i dag eller om to uger, der er svær.

Status på baby: Hun har det godt! Hun er stadig vanvittigt aktiv, og er skønnet til de lidt under 3 kg. Hun får simpelthen ros hver gang vi er til jordemoder for sin fine hjertelyd og sin aktivitet, det er skønt at vide at hun har det godt. Jeg tror, hun er meget utålmodig efter at komme ud, fordi til tider føles det som om hun forsøger at kæmpe sig ud af navlen. Det må hun gerne lade vær med, for jeg tror det er nemmere den anden vej 😀

Ugens vægt: +0 kg siden sidste uge. Dvs. +5 kg siden før graviditetsvægt. Undrer mig at den ikke er steget mere, men måske er det fordi jeg har dyrket en del mere motion (forsøger at komme op på 7-10.000 skridt hver dag), fordi jeg ikke længere er bange for om hun skulle komme. Tværtimod, hun må GERNE komme!

Ugens craving: Jamen surprise. Stadig vindruer. Det er så vanvittigt. De skal gerne være helt hårde og kolde, så tit kommer de en tur i fryseren i en halv times tid inden. Er stadig ikke så meget for tørt eller varmt mad, helst bare koldt og friskt. Synes appetitten er faldende, men det er nok fordi pladsen er blevet meget trang. Jeg føler simpelthen ikke der er plads til noget.

Jeg håber I har det godt. Kan I ikke lige krydse jeres fingre for at veerne melder sig for alvor i weekenden, og hun kommer der? Det ville sgu være ret nice! Vi er så klar. <3

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag i jordemødrenes tegn